Blog Image

Anna Hauge

Mors chokoladekage

Opskrifter Posted on Sun, December 01, 2024 16:24:18

  • 450 g mel
  • 125 g smør
  • 450 g sukker
  • 3 dl kærnemælk
  • 3 æg
  • 75 g kakao
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk natron
  • 1 tsk vanillesukker

Pynt: glasur af 300 g flormelis og ca. 3 spsk kogende vand.

Fremgangsmåde: Fedtstoffet røres let og luftigt med sukkeret. Æggene tilsættes et ad gangen. De øvrige ingredienser sigtes sammen med melet. Der røres til dejen er ensartet.

Dejen kommes i en bradepande ca 40×40, og bages på ovnens nederste rille ved 200 gr i ca 15 min.

Når kagen er afkølet smøres den med glasur.



Agurkesalat

Opskrifter Posted on Thu, November 18, 2021 16:42:12

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 8F9A406C-0FC2-488E-8083-31D520898649.jpeg

Lige dele af sukker, vand og eddike, lidt salt og peber.

Agurkeskiver.

Fx. til 2 agurker.

2 dl sukker opløses i 2 dl kogende vand. Tilsæt salt og peber. Tilsæt derefter 2 dl eddike. Agurkerne skæres i tynde skiver og lægges i lagen, det stilles i køleskab indtil brug. Fremstilles mindst et par timer før brug.



Teboller

Opskrifter Posted on Mon, May 25, 2020 13:27:40

– ca. 20 stk.

  • 100 g smør
  • 500 g mel
  • 2 dl mælk
  • 50 g gær
  • 1 tsk salt
  • 50 g sukker
  • 2 æg

Mel og smør smuldres sammen. Mælken lunes, og gæren udrøres i det, mælk og gær blandes med mel og smør. De øvrige ingredienser slås i. Dejen æltes, tilsæt evt. mere mel, hvis dejen er for tynd.

Dejen stilles til hævning ca. 30 min.

Dejen æltes og formes til ca. 20 boller, der efterhæver, mens ovnen bliver varm. Bollerne pensles med sammenpisket æg.

Bagetid: ca. 12 min. Ved 200 grader.



Søndagsvafler

Opskrifter Posted on Fri, December 29, 2017 10:08:19
  • 250 gr mel
  • 0,25 tsk salt
  • 1 tsk. sukker
  • 1 dl vand
  • 1 dl øl
  • 4 æg
  • 250 gr smør
  • 2 dl piskefløde

Mel, salt, sukker, vand og øl røres sammen, det er temmelig tyktflydende.
Æggeblommerne piskes i.
Smørret smeltes og tilsættes.
Fløden piskes.
Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtigt sammen med fløden i dejen.

Bages i et vaffeljern. Der skal en klat dej på midten af formen, når formen lukkes, fordeler dejen sig.

Vaflerne serveres med is, flormelis, marmelade eller ???



Soljanka

Opskrifter Posted on Sun, December 17, 2017 13:25:13

Soljanka / gullaschsuppe.
4 personer.

  • 300 gr bacon i tern
  • 2 store hakkede løg
  • 2 spsk smør
  • 500 gr hakket oksekød
  • 2 tsk paprikapulver
  • 2 spsk tomatkoncentrat
  • 1,5 liter suppe eller 1,25 liter vand og 2 bouillonterninger
  • 1 tsk merian
  • salt og peber
  • 4 kartofler i tern
  • 1 fed hvidløg
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 rød peberfrugt

Bacon steges sammen med løg i smørret.
Heri steges oksekødet. Suppe, tomatkoncentrat, paprika, merian, kartofler lægges i gryden, det bringes i kog og koger i 20-25 min. Peberfrugter skæres i brede strimler og blandes i til sidst. Suppen smages til med knust hvidløg.
Der serveres brød til suppen.



Risengrød

Opskrifter Posted on Sun, December 17, 2017 13:15:07

– til 4 personer.

  • 200g (2,25 dl) grødris
  • 3 dl vand
  • 1,5 liter sødmælk
  • 1 tsk salt

Kog grød og ris sammen et par minutter, mælken tilsættes, og det bringes i kog.
Derefter skrues ned for varmen, så det kun lige koger svagt. Kogetid 45min. Smag om risen er mør, er den det, tilsættes salt.



Birkes-tærte

Opskrifter Posted on Tue, November 08, 2016 20:15:13

– opskrift fra Marlis

Tærtedej:

  • 300 g mel
  • 100 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 0,5 tsk. bagepulver
  • lidt salt
  • 200 g smør
  • 1 æg

Blandes som til almindelig
tærtedej. Dejen lægges i en form ca. 28 cm i diameter.

Bages nederst i ovnen 15 min.
ved 225 gr.

Creme:

  • 0.5 liter mælk
  • 150 g sukker
  • 75 g smør
  • 75 g rismel

Koges sammen og afkøles 8-10
min.

  • 250 g birkes
  • 100 g rosiner, hvis man er
    til det
  • 3-4 spsk. rom
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 æg

Røres i den afkølede creme og
lægges på den bagte tærtebund

Smuldredej:

  • 200 g mel
  • 100 g sukker
  • 125 g smør

Smuldres sammen og lægges
ovenpå cremen

  • 1 spsk. hakkede mandler
  • lidt kanel og lidt salt

Bages nederst i ovnen i 40-45
min.



KAGEFIGURER

Opskrifter Posted on Wed, December 16, 2015 18:26:13
  • 1 kg mel
  • 100 g smør
  • 3 dl farin
  • 2 dl sirup
  • 1 spsk. kanel
  • 2 tsk. ingefær
  • 1 spsk. natron
  • 3 dl mælk
  • pynt: fx glasur, smeltet
    chokolade, krymmel… kun fantasien sætter grænser.

Smør, farin og sirup smeltes
sammen i en gryde ved svag varme.

Gryden tages af varmen, og
krydderier og natron røres i, mælken tilsættes lidt efter lidt.

Det afkøles helt!

Melet blandes i lidt efter
lidt. Dejen sættes tildækket i køleskabet mindst 1 time, men gerne til næste
dag.

Dejen rulles ud i ½ – 1 cm’s
tykkelse, og figurerne stikkes ud.

Bages ca. 5 min. på øverste
rille i ovnen ved 200 grader i en forvarmet ovn. 180 grader i en varmluftsovn.

Figurerne skal køles helt af,
inden de dekoreres.



FARMORS KLEJNER

Opskrifter Posted on Wed, December 16, 2015 17:54:02
  • 125 g smør
  • 125 g sukker
  • 2 æg
  • 1 tsk. natron
  • 2 dl. Fløde
  • lidt kardemomme
  • revet skal af 1 citron
  • 500 g mel
  • til kogning ca. 500 g palmin

I en kop, røres natron godt med den ene æggeblomme.

Smør og sukker røres godt sammen, og derefter røres æggeblommen med natron, resten af æggene og fløden i.

Melet blandes med kardemomme og revet citronskal, og det røres i skålen med resten lidt efter lidt.

Det kan være en fordel at stille dejen i køleskabet, den må bare ikke stivne for meget, så bliver den svær at arbejde med.

Dejen rulles ud med kagerulle, klejnerne skæres ud, vrides og stilles på bagepapir i fryseren, så de er frosne, når de koges i palminen.

Når det bruser om enden af en tændstik, er palminen passende varm. Der skal være så meget smeltet palmin i gryden, at klejnerne kan flyde frit. Når klejnerne er brune i kanten, vendes de med en strikkepind eller en stegegaffel.

Efter kogning lægges klejnerne på fedtsugende papir fx køkkenrulle.

Jeg opbevarer klejnerne i en lerkrukke med en tallerken over som låg.



SPECIER (Ulla)

Opskrifter Posted on Thu, November 05, 2015 20:39:05

  • 200 g smør
  • 1½ dl flormelis
  • 50 g marcipanmasse
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • reven skal af ½ citron
  • 4 dl hvedemel

Rør smør, flormelis, marcipanmasse, vaniljesukker og reven citronskal sammen. Bland melet
i og ælt det hurtigt sammen til en smidig dej.

Dejen formes til ruller ca. 4 cm i diameter.

Skal stivne i køleskabet.

Pensl rullerne med æggeblomme, rul dem i perlesukker.

Bages ca. 10 min. ved 200 gr.



Next »